Historien

Der er mange meninger om hvordan Maine Coon racen opstod. Om det var en vildkat og en vaskebjørn, der startede det hele. Eller om det var Kaptajn Coon, som bragte nogle langhårede katte med sig til USA. Og om det var disse katte (Coon`s katte), som senere blev til Maine Coon katten, det er der vist ikke nogen som rigtigt ved.                                              

Uanset hvordan det er gået til at Maine Coon endt med at blive en lækker, stor, stærk og robust kat. Kigger man tilbage i tiden vil man opdage at Maine Coon racen tilbage i midten af 1800-tallet var meget populær. Der kom dog mange nye racer ind i billedet, og på et tidspunkt, troede man, at racen var ved at uddø. I 1980èrne kom de så tilbage med stor hast og i dag er det en af de mest populære racer igen.

Staten Maine har erklæret Maine Coon katten for Statskat.

 

Kendetegn

Som oftest har Maine Coon særlige kendetegn. Stor, stærk og grov i sine opbygning. De har et bredt ansigt, firkantet snudeparti, kraftig hage og kæber. I profil skal katten`s pande være hvælvet. Pelsen er semilang, ofte med ”krave” og ”totter” på deres forholdsvis store øre. Kroppen er rektangulær og med et bredt bryst. Benene er rimelig lange og med store potter. Halen bør være lige så lang som kroppen. Som tidligere nævnt er Maine Coon katten stor. Den har en gennemsnitshøjde på 35-40cm og en fuldvoksen hankat kan komme til at veje fra 7-13kg. Racen er først fuldvoksen når den er 4 år gammel.

Udover størrelse og deres lidt vilde udtryk, har de et meget roligt temperament. De opfører sig tit som hunde. Står og venter og miaver inden for døren, mens man låser op, og man får ikke ro før de er blevet snakket med. De vil gerne være med i alt hvad der sker og de hader lukkede døre. De er flokdyr og har det bedst, når de er flere sammen.

 

 
 
 
 

Maine Coon

 
   

Design By MisB'Cat  © All Rights Reserved