Familien består af:


Michael er årgang 77, værkfører og smed i Nybøl smede- og maskinværksted.
Pia er årgang 76, uddannet bioanalytiker på Sygehus Sønderjylland og arbejder på Patologisk Institut, Sønderborg.
Line er årgang 04, går i skole.
Mikkel er årgang 07, går i børnehave.
Molly en Berner sennen tæve født i 2010.

Vi er et lille katteri, som har haft Maine coon siden 2002. Den første Maine coon vi fik var Fine (hun) og Blade (kastrat). Vi ville have to så de kunne nyde hinandens selskab. I 2004 fik vi Jose ( hun blev desværre kun 4 år gammel, da hun døde af HCM (forstørret hjerte)). Familien blev yderligt forøget med vores datter og et par år senere kom vores søn. Begge børn har heldigvis arvet vores kærlighed til dyrene, dog syntes de at killingerne er sødest, bare de ikke er helt vildt i legehumør.

Interessen for avl havde været der hele tiden, men vi er bare aldrig kommet i gang.
Vi besluttede, at købe vores egen avlshan, og ham har vi så prøvet at finde i lang tid. På nuværende tidspunkt har vi Blue Limi og Bette Laps. Vi har også haft Stribe og Fenris, men de levede ikke op til vores forventninger, så de er blevet solgt. Begge til venner så vi kan følger med i hvordan de har det og om de trives, hvilket de virkelig gør. Derefter kom Channe (hun), LeeAnn (hun)og Shanna (hun), og vi ved aldrig hvornår der dukker flere op.

Kattene går over hele huset (389kvm) og kan altid gå frit mellem inde og ude (i en løbegård). Om natten bliver de dog lukket "ud" i deres afdeling, som er deres løbegård på ca. 120kvm og deres  afdeling på loftet (35kvm). De er i deres afdeling, mens vi er på arbejde og sover, da de ellers går i vores alarm (maine coon gælder åbenbart ikke under kæledyr hos alarm selvskaberne).

Vi stræber efter at avle sunde og racetypiske katte, samtidig med at de skal være kærlige, gode og venlige i temperament. Vi får - og har kun fået - positive henvendelser fra folk som har købt killinger hos os. De er alle meget tilfredse og vores killinger tvives både som alene katte og sammen med både hunde og andre katte. Vi håber altid på at høre fra de mennesker som køber vores katte, da vi gerne vil følge med i deres opvækst og liv. Det bedste er en mail i ny og næ med billeder.

Lejlighedsvis tager vi på udstillinger med flere af vores katte, så her kan I også hilse på os :-)

Vi har en stor sø i "forhaven" hvor vi har koi-karper og om sommeren er der også ænder med deres ællinger. Vi elsker naturen og vi har den i bogstaveligste forstand lige uden for vinduet. Harerne spiser vores blomster på terassen og fasan-kokkene kommer jævnligt og "banker på" vores vinduer og vi elsker det (måske ikke lige at harene spiser blomsterne). Vores seneste medlem af familien er hunden Molly. Hun havde ved fødslen kun et øje og var derfor ikke helt så attraktiv på hundehvalpemarkedet. Men det er vi kun glade for, for så kunne hun komme og bo hos os. Molly er mest "mor's" hvor imod kattene er mest "far's" (i hvert fald alt hvad der har med avl, stambøger, sygdomme osv. at gøre). Selvfølgelig er vi begge helt pjattede med alle vores dyr.    

Vores nuværende adresse har vi haft siden 2005. Det er et nedlagt landbrug, med masser af landlig idyl og afligevel med kun 10 minutter gang ind til byen. Alt er siden vi flyttede ind, blevet restaureret fra a-z, så vi syntes, vi har fundet det perfekte hjem til vores efterhånden store familie.

Så skulle du have forelsket dig i en af vores killinger eller bare fået interessen i at høre nærmere om maine coon katten, så kontakt os gerne.

 
 
 
       
   

Design By MisB'Cat  © All Rights Reserved